Vores medarbejdere

Sig hej til Ane!

Ane begyndte som ekstrahjælp hos Lett i 2015. I efteråret 2016 begyndte hun som driftschef på hovedkontoret.

Ane Nordskar er 30 år, kommer fra Oslo og har en bachelor i ernæring. Hun startede som ekstrahjælp hos Lett i januar 2015 og blev allerede butikschef i november samme år. I efteråret 2016 begyndte hun som driftschef på hovedkontoret efter at have tilbragt et år i Stockholm for at åbne Lett i Sverige. 

Hvordan havnede du her?

–Da jeg kom hjem efter et halvt år som udvekslingsstudent i udlandet, så besøgte jeg restauranten, som var ejet af to gamle venner. De havde åbnet restauranten, mens jeg var på udveksling. Det var sådan, det hele startede. Det føltes som et venneprojekt – en nyopstartet virksomhed ledet af to unge drenge – med en stor motivation for at lykkes trods manglende erfaring med at drive restaurant. Det var kaotisk! Men det lykkedes at samle en positiv og smilende gruppe af viljestærke mennesker – med ét fælles mål. 

Hvordan er en typisk dag på arbejdet for dig?

–Det er hårdt arbejde! Meget sjovt og socialt. Der er så mange forskellige mennesker her. Vi giver og bruger meget energi, men får endnu mere tilbage. Jeg håber og tror på, at vi har opbygget en relation til vores gæster, og at de giver det samme tilbage, som vi giver dem. Jeg kan i dag genkende de samme mennesker som fra 2015.

Hvad har du lært gennem dit arbejde?

–Mit arbejde har formet mig til den, jeg er i dag. Den største forandring har været, da jeg stoppede fysisk i restauranten for at arbejde på hovedkontoret. Men kontor og kontor – det har vi faktisk ikke, og det er vist meget godt! Jeg har lært at se udfordringer frem for problemer, og jeg har tilegnet mig mentaliteten om ikke at fremlægge en udfordring uden at præsentere en løsning. Jeg har erfaret, at jeg har en høj arbejdskapacitet. Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne blive så træt, men samtidig have det så sjovt. Derudover kræver mit arbejde, at jeg får slukket nogle ildebrande, og min ekspertise inden for rør, el, IT osv. er blevet betydelig større.

Hvad er Lett for dig?

–Mange ting. Vi er Oslo, Stockholm og Københavns mest spændende salatbar, med gode råvarer og den bedste smag. Vi er en vigtig aktør i byen, fordi vi serverer grønne måltider hver dag, der gør det lettere for folk at værne om deres sundhed, og fordi vi giver unge en meningsfuld arbejdsplads, hvor de udfordres og får mulighed for at tage ansvar. Mest af alt er Lett min familie. Det er dem, jeg står op for hver dag – for at være sammen med dem og arbejde sammen mod et fælles mål. Det er helt fantastisk.

×

Vælg din restaurant

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder og fordele fra Lett

Ved at indtaste din e-mailadresse ovenfor og klikke på «Send mig nyhedsbrev» accepterer du, at vi sender dig information om nye produkter og tilbud, og at vi bruger din e-mailadresse til at gøre dette. Integritet